...
Spørgsmål om europæiske alternativer
Her står korte svar på det, ejere, direktører, økonomichefer og IT-ansvarlige spørger om, når et system måske skal erstattes af et europæisk. Hvert svar bygger på én artikel, og linket sidst fører til hele forklaringen. Produkter nævnes som daterede eksempler med samme målestok, og intet svar stiller et produkt bedre eller dårligere end et andet. Teksten er generel viden, og regler er gengivet forenklet.
Målestokken
Hvornår er et produkt europæisk?
Det kommer an på, hvilke led I selv vægter, for en fælles definition findes ikke. Sitet måler fem led hver for sig: ejer, aftalepart, hosting, drift og support samt kode. Hovedkontoret kan ligge i Europa, mens serverne lejes hos en amerikansk cloud. Læs Hvad tæller som et europæisk alternativ?.
Er e-conomic et dansk system?
Aftalen indgås med et dansk selskab, mens toppen af ejerkæden er Visma, som har hovedkontor i Oslo. Mønsteret går igen hos flere systemer til løn, regnskab og underskrift, som mange tror er danske. Artiklen gengiver kæderne, som selskaberne selv beskriver dem, og bedømmer ikke ejerne. Læs Dansk navn, udenlandsk ejer: systemerne, mange tror er danske.
Skal vi fravælge et alternativ, fordi en kapitalfond ejer det?
Nej, men det giver anledning til spørgsmål, før aftalen underskrives. Aftalen skal kunne holde til, at leverandøren skifter ejer, og med en fond som ejer bør det overvejes fra begyndelsen. Artiklen forudsiger ikke, hvad en bestemt fond vil gøre. Læs Kapitalfond bag alternativet: det spørger I om før valget.
Hvad betyder det, at en europæisk tjeneste kører på en amerikansk cloud?
Ejerleddet er fortsat europæisk, mens serverne har en anden ejer, og det led vurderes for sig. Det fremgår som regel af tjenestens oversigt over underleverandører. Notér ejer og hosting i hver sin kolonne, så forskellen er synlig. Læs Europæisk ejer, amerikansk drift: når alternativet kører på en amerikansk cloud.
Tæller Schweiz, Storbritannien og Norge som europæiske?
De ligger i Europa uden at være EU-lande, og Norge er med i EØS. De tre har hver sin stilling, når det gælder persondata, og det får betydning, hvis leverandøren holder til i et af dem, eller hvis en kundes krav nævner EU. Stillingen er gengivet pr. 7. november 2026 og skal tjekkes igen før beslutningen. Læs Schweiz, Storbritannien og Norge: tæller de som europæiske?.
Løser open source spørgsmålet om ejerskab?
Nej. Licensen afgør retten til at bruge og ændre koden, og ejeren af selskabet, placeringen af serverne og supporten er tre andre spørgsmål. Et åbent produkt kan have fire forskellige parter bag sig. Læs Open source: hvem står bag koden, og hvem står bag driften?.
Hvad skal vi se på, når en partner driver vores open source?
Produktet er det samme hos alle partnere, mens kontraktpart, datacenter, opdateringstakt og support kan variere meget. Det er partneren, I har aftalen med, så den skal vurderes lige så grundigt som en leverandør af lukket software. Til gengæld kan I skifte partner uden at skifte program. Læs Samme produkt, tre leverandører: når en partner driver jeres open source.
Kan vi drive et open source-produkt selv uden en IT-afdeling?
For de fleste uden IT-afdeling er købt drift hos en partner det fornuftige valg. Selv om installationen er let, fortsætter arbejdet med vagter, opdatering, backup og gendannelse. Egen drift giver størst kontrol, og spørgsmålet er, om nogen i huset kan løfte den, også når det er ubelejligt. Læs Selv drive eller købe drift: open source uden egen driftsorganisation.
Hvad tjekker vi hos en lille europæisk leverandør?
Fire ting: regnskabet, ejerkredsen, koden og muligheden for at få jeres data udleveret. Mange europæiske alternativer kommer fra mindre softwarehuse, og størrelsen er både grunden til, at de er et alternativ, og en risiko, I skal kunne leve med. Læs Den lille europæiske leverandør: det tjekker I før valget.
Økonomien i skiftet
Kan et europæisk alternativ betale sig?
Det afhænger af området. Kan alternativet tages ud som et selvstændigt produkt, er regnestykket til at overskue, og hænger systemet sammen med alt andet, er det sammenhængen, der koster. Sitet giver posterne i ord, så I selv sætter tal på. Læs Økonomien i skiftet pr. område: hvor gevinsten kan ligge, og hvor den ikke gør.
Hvad skal vi købe ekstra, når vi forlader en samlet kontorpakke?
Funktioner som login, sikkerhed, arkiv, telefoni, rapportering og styring af pc’er og mobiler kan have været en del af pakken. Efter skiftet skal de skaffes andre steder som løbende udgifter. De glemmes ofte og kan æde en del af licensbesparelsen. Læs Det, der før lå i pakken: det, I skal købe for sig bagefter.
Hvad afgør økonomien, når mail og kontorpakke flytter?
Licensen er sjældent afgørende. Det er brugernes arbejdsform, mængden af skabeloner og makroer, de fagsystemer, der er koblet til mail og dokumenter, og hvor længe to systemer skal køre samtidig. Læs Økonomien i at flytte mail og kontorpakke.
Er et ejerskifte hos leverandøren nok til at skifte økonomisystem?
Som regel ikke. De store udgifter ligger hos revisoren, i bankforbindelsen, i e-fakturering, i integrationerne og i historikken, mens licensen fylder mindre. Uden andre grunde bærer et ejerskifte derfor sjældent et nyt system. Læs Økonomien i at flytte økonomisystemet.
Hvad koster det mest at skifte lønsystem?
Et forkert valgt tidspunkt og data fra det gamle system, der ikke kommer med over. Lønnen hænger på danske indberetninger, ferieregler og overenskomster, og medarbejderne opdager fejl med det samme. Pension, ATP og overenskomster gennemgås ikke i artiklen. Læs Økonomien i at flytte løn og HR.
Er open source uden licensbetaling billigere?
Ikke nødvendigvis. Udgiften flytter fra licens til drift, opdatering, support og partner, og for mange ender totalen i samme leje som en licens. Ser regnestykket kun på licensen, ligner det åbne produkt et billigere valg, end det er. Læs Open source uden licensbetaling: hvor regningen flytter hen.
Hvordan sammenligner vi vores nuværende system med et alternativ?
Med sammenligningsarket, der stiller målestokken op som tomme felter for jeres eget system og et par alternativer. Det er delt i målestokkens led, skiftets økonomi og selve overgangen. Datér arket, og indsæt jeres egne tal. Læs Sammenligningsarket: jeres nuværende system mod et alternativ.
Hvornår er et europæisk alternativ det forkerte valg?
Hvis skiftet ikke løser det oprindelige problem, hvis det bliver dyrere, end gevinsten kan forsvare, eller hvis I ikke har mandskab til det. Så er det rigtigt at blive, og det kan være en lige så velovervejet beslutning. Læs Når et europæisk alternativ er det forkerte valg.
Kan vi stole på leverandørens besparelsestal?
Tallet hviler på antagelser, som sælgeren har valgt, og passer måske for en anden virksomhed end jeres. Brug det som et første udkast, find forudsætningerne, og gennemregn det med jeres egne tal. Sitet gengiver ikke leverandørers tal. Læs Sådan læser I et besparelsestal fra den, der sælger alternativet.
Mail og kalender
Findes der et europæisk alternativ til Microsoft 365?
Ja, men ingen af dem erstatter hele pakken én til én. Skriv først de tjenester op, I bruger, og vælg derefter mellem én europæisk pakke og en kombination af produkter. Til sidst afgør I, hvad der skal flytte først. Læs Europæiske alternativer til Microsoft 365: valget og overgangen.
Hvordan adskiller et skifte fra Google Workspace sig?
Medarbejderne arbejder allerede i browseren, og pc’erne rummer få filer, så vanerne flytter lettere. Dokumenterne er det svære, fordi de er skabt i Googles egne programmer og skal konverteres til et format, som andre systemer forstår. Læs Europæiske alternativer til Google Workspace.
Kan vi beholde Outlook og skifte Exchange?
Ja. Outlook er programmet og Exchange serveren, og I kan skifte den ene, den anden eller dem begge. Artiklen ser mest på at beholde programmet og flytte serveren, fordi de europæiske muligheder adskiller sig mest der. Læs Alternativer til Outlook og Exchange.
Hvad skal en europæisk mailudbyder kunne for en virksomhed?
Se på erhvervsplanen, for det er den, der giver jer eget domæne, fælles postkasser og administration, og aftalen indgås som virksomhed. Udbydernes planer til private sorteres fra som det første. Læs Europæisk mail til virksomheder: kravene til en erhvervsplan.
Er danske mailudbydere ejet i Danmark?
Ikke altid. Flere udbydere, der opleves som danske, er i dag en del af europæiske koncerner, hvor kapitalfonde og pensionskasser er blandt ejerne. Navnet og supporten er danske, mens den øverste ejer sidder i et andet land. Læs Danske mailudbydere: hvem ejer dem, og hvor står serverne?.
Hvad koster krypteret mail i hverdagen?
Når kryptering fra ende til ende er princippet, kan almindelige mailprogrammer, delte kalendere og systemer, der sender eller læser mail, ikke altid kobles på uden videre. Hvor meget det betyder, afhænger af, hvordan I bruger mail i dag. Proton og Tuta bruges som daterede eksempler uden vurdering af sikkerheden. Læs Krypteret mail i en virksomhed: Proton og Tuta som eksempler.
Hvad er Infomaniak kSuite?
En samlet pakke fra schweiziske Infomaniak med mail, kalender, fillager, redigering af dokumenter og møder. Ifølge selskabet ligger data kun i egne datacentre i Schweiz. I 2026 fik en almennyttig stiftelse stemmeflertallet, og selskabet blev børsnoteret. Læs Infomaniak kSuite: pakken fra Schweiz.
Hvad er forskellen på mailbox og Open-Xchange?
De er begge tyske. mailbox sælger en tjeneste direkte med betaling pr. postkasse, mens Open-Xchange udvikler software, der som regel leveres til virksomheder af en udbyder. Valget mellem dem afgør også jeres kontraktpart. Læs mailbox og Open-Xchange.
Hvad tager importværktøjet ikke med, når mailen flytter?
Værktøjet flytter indholdet af postkasserne, mens meget af det, der får mail til at virke, ligger udenfor. Delte postkasser, regler, lokaler, signaturer og grupper skal typisk sættes op igen. Kontrollér hvert punkt hos den nye udbyder på en prøvepostkasse. Læs Flyt mail, kalender og kontakter: det, importen ikke tager med.
Kan vi stadig sende mødeindkaldelser til kunder på Outlook?
Ja, fordi en indkaldelse rejser som almindelig mail i et fælles standardformat. Forskellen mærkes ved fælles visning af ledig og optaget og ved delte kalendere, som hos Microsoft kræver Exchange i begge ender. Sitet har ikke afprøvet det. Læs Kalender og mødeindkaldelser med kunder, der bliver på Outlook.
Hvordan undgår vi, at mail forsvinder under skiftet?
Ved at ændre DNS i en fast rækkefølge: posterne forberedes, MX skiftes, og den gamle udbyder kører videre, mens ændringen breder sig. I overgangen skal SPF, DKIM og DMARC dække både gammel og ny udbyder. Ellers kan mail blive afvist eller havne i spam. Læs Sådan bevarer I leveringen af mail under skiftet.
Hvad gør vi med gammel mail efter skiftet?
Sortér den i tre bunker: det, der flyttes, det, der lægges i arkiv, og det, der skal væk. Afgør det, mens den gamle aftale løber, for derefter kan adgangen være forsvundet. Husk også postkasser, der ikke har en aktiv bruger. Læs Gammel mail efter skiftet: arkiv, journal og sletning.
Kontorpakke og dokumenter
Findes der europæiske alternativer til Word og Excel?
Ja, og flere åbner og gemmer de samme filformater, nogle uden licensbetaling. Det første valg er, om programmet skal installeres på hver pc eller bruges i browseren oven på et fælles fillager. Læs Alternativer til Word og Excel.
Kan en virksomhed bruge LibreOffice?
Ja, uden licensbetaling, men stiftelsen bag yder ikke support. I skal derfor vælge mellem egen drift, en enterprise-udgave købt gennem en partner og at give jeres IT-leverandør ansvaret. Læs LibreOffice i en virksomhed.
Hvordan hænger Collabora og Nextcloud Office sammen?
Collabora er en redigeringsmotor. Nextcloud Office er redigeringen i Nextclouds fillager, og her er Collabora en af de motorer, der kan bruges. Tilsammen giver de dokumentredigering i browseren på et fillager efter jeres eget valg. Læs Collabora og Nextcloud Office.
Kan vi vælge OnlyOffice eller Euro-Office?
Begge kan vælges i dag, men en uafklaret licenskonflikt hører med i valget som en risiko. Pr. 7. november 2026 var der ikke fundet nogen retssag eller afgørelse. Læs artiklen igen, før den bruges. Læs OnlyOffice og Euro-Office: kan I vælge dem nu?.
Kan en privat virksomhed bruge openDesk?
Den åbne udgave kan I drive selv, og fra september 2026 har private IT-leverandører kunnet lave tilbud på den betalte. De læste sider siger ikke ordret, at en privat virksomhed kan handle direkte, så vejen går i praksis gennem en partner. Læs openDesk: kan en privat virksomhed bruge det?.
Hvilke nye europæiske kontorpakker kan købes?
Pr. 7. november 2026 kunne kun en del af de annoncerede købes. Blandt eksemplerne kunne SoftMaker Office og fillageret i office.eu købes, mens resten var på vej, komponenter i andre produkter eller kun hos partnere. En venteliste tæller ikke som et produkt. Læs De nye europæiske kontorpakker: hvad der kan købes nu.
Virker vores Excel-makroer i en anden kontorpakke?
Ikke nødvendigvis. Makroer og tunge regneark er de dyreste poster i et skifte, fordi hver af dem skal opspores, bedømmes og tit omskrives. LibreOffice kan køre en del VBA, resten må rettes, og samme spørgsmål gælder enhver anden pakke. Læs Makroer og avancerede regneark: det, der går i stykker.
Hvorfor går skabeloner i stykker ved et skifte af kontorpakke?
Fordi afdelingerne selv har bygget dem, og fejlene først ses, når brevene er sendt. Logoer, sidefødder og flettefelter fra fagsystemer opfører sig anderledes, selv om teksten flytter fint. Skabelonerne skal kortlægges, afprøves og have en ejer. Læs Skabeloner, brevpapir og fletning fra fagsystemer.
Kan vi arbejde i Word-filer fra kunder med en anden kontorpakke?
For det meste ja, men komplicerede dokumenter kan se lidt anderledes ud, og enkelte funktioner overlever ikke frem og tilbage. Lav en aftale om, hvornår I svarer i kundens filformat, og hvornår der sendes PDF. Læs Kunderne sender Word-filer: samarbejde over formatgrænsen.
Hvad gør vi, når et fagsystem kræver Office?
Få leverandøren til at præcisere, hvad der kræves, hvor og hvorfor. Ofte drejer kravet sig om få funktioner hos få medarbejdere, og så kan en delt løsning være vejen. Sitet har ingen kilde til de enkelte fagsystemers krav. Læs Fagsystemet kræver Office: hvad gør I?.
Hvordan afprøver vi en kontorpakke?
Udvælg nogle af jeres egne dokumenter, og lad dem, der arbejder med dem, vurdere resultatet efter kriterier, I har skrevet ned i forvejen. Det kan gøres, før noget er besluttet, og metoden er den samme for alle pakker. Læs Sådan afprøver I en kontorpakke på jeres egne dokumenter.
Samarbejde, chat og møder
Findes der ét europæisk alternativ til Teams?
Sjældent, for Teams samler chat, video, telefoni og fildeling. Valget bliver enklere, når I vælger for hver funktion for sig og kender jeres kunders mødevaner. Læs Europæiske alternativer til Teams: valget og overgangen.
Er et chatprogram med åben kode et europæisk alternativ til Slack?
Flere åbne chatprogrammer kan tage over og drives på servere i Europa. Bag nogle af de kendte navne står dog et amerikansk selskab, så åben kode fortæller hverken, hvem der ejer produktet, eller hvor data er. Læs Alternativer til Slack: chat for virksomheder.
Hvem står bag Element, Wire og Threema?
Alle tre har en europæisk kontraktpart, mens kæderne bagved adskiller sig. Én ejes af et britisk selskab uden en dominerende aktionær, én har en kæde, som kun andre har beskrevet, og én har lige fået ny ejer. Krypteringen bliver ikke vurderet. Læs Element, Wire og Threema i en virksomhed.
Hvad afgør valget af videomødetjeneste?
Især om kunder kan komme ind via et link, om udstyret i mødelokalerne virker, og hvordan optagelser håndteres. Der findes både tjenester med europæisk kontraktpart og åben mødesoftware, der kan køre i Europa. Læs Alternativer til Zoom: videomøder fra Europa.
Kan Nextcloud Talk erstatte Teams?
Talk kan tage chat og mindre videomøder, hvis Nextcloud er eller bliver jeres fillager. Til store møder, webinarer og opkald ud på telefonnettet skal der en ekstra komponent til, som Nextcloud selv kalder et partnerprodukt. Læs Nextcloud Talk i stedet for Teams.
Kan vi deltage i kunders Teams-møder uden selv at have Teams?
Ja, hvis kundens opsætning tillader det. Microsoft nævner tre veje ind: anonymt fra en browser, gennem ekstern adgang og som gæst i kundens egen organisation. Sitet har ikke prøvet det, så tal med de vigtigste kunder, før I skifter. Læs Kunderne holder møder i Teams: kan I blive gæster?.
Fildeling
Findes der et europæisk alternativ til SharePoint og OneDrive?
Til fillageret, ja, og flere kan også redigere kontorfiler i browseren. Det afgørende er at finde ud af, hvor stor en del af jeres SharePoint der reelt er fillager, og hvad der er dokumentstyring eller intranet. Læs Europæiske alternativer til SharePoint og OneDrive.
Hvad skiller alternativerne til Dropbox ad?
Både danske og europæiske tjenester kan overtage som fælles fillager. Forskellene ligger især i, hvem der ejer selskabet, hvilket land filerne opbevares i, og om I selv kan bestemme landet. Læs Dansk og europæisk alternativ til Dropbox.
Hvordan kan en virksomhed bruge Nextcloud?
Enten på egne servere, gennem en partner, der driver det, eller som en færdig tjeneste under Nextclouds navn. Programmet er ens i alle tre, mens kontraktpart, support og placering af data skifter. Selskabet tilbyder ifølge sin prisside ikke selv hosting. Læs Nextcloud i en virksomhed: selvdrift, partner eller nøglefærdig.
Følger rettigheder og delte links med til det nye fillager?
Som regel ikke. Filerne flytter, mens rettighederne på mapperne og de links, der er sendt til kunder og samarbejdspartnere, skal laves igen. Et gammelt link holder op med at virke, når den gamle tjeneste lukker. Læs Mapper, rettigheder og delte links i skiftet.
Password managers og login
Hvordan vælger vi en europæisk password manager?
Ud fra fire krav: ejer og kontraktpart, placeringen af boksene, styringen af delte adgange og gendannelse, når en medarbejder er låst ude af sin egen boks. Hjemlandet er kun det første krav, og aftaleparten kan ligge et andet sted, end navnet får en til at tro. Læs Europæiske password managers: kravene til valget.
Hvad ved vi om Uniqkey?
Uniqkey er udviklet af et dansk selskab i Herlev, og kontraktparten er klar. Pr. november 2026 oplyser selskabets egne sider ikke hostingland, licens eller ejere ud over én investor, så det er spørgsmål til leverandøren. Læs Uniqkey: den danske password manager.
Kan vi køre en password manager på egne servere?
Ja, enten på en server eller som en fil, I selv gemmer, og så har I både data og drift i egne hænder. Kontrollen bliver fuld, og det samme gør ansvaret for opdateringer, sikkerhedskopier og gendannelse. Det kræver først og fremmest folk til driften. Læs Password manager i egen drift: Passbolt og KeePass som eksempler.
Hvor står Bitwarden på målestokken?
Bitwarden kommer fra et amerikansk selskab, har åben kode og kan placere data i EU eller hos jer selv. De tre udgaver får derfor hver sit svar på målestokken. Artiklen holder produktet op mod målestokken alene og vurderer ikke krypteringen. Læs Bitwarden: amerikansk selskab, åben kode, data i EU.
Hvordan skifter vi password manager sikkert?
Lav hele eksporten i ét hug fra én maskine på en fastsat dag, og slet filen, når importen er tjekket. Faren ligger i de timer, hvor alle adgangskoder findes i en fil, der muligvis er ukrypteret. Læs Skift password manager uden at miste kontrollen.
Hvad sker der med login, når vi forlader kontorpakken?
Bruger andre systemer Microsofts eller Googles login, skal de have en ny løsning, og den skal være klar som det første. Det fælles login er det, flest programmer er afhængige af, og derfor bestemmer det rækkefølgen for resten. Læs Login efter skiftet: hvad erstatter pakkens single sign-on?.
Projektstyring
Findes der europæiske alternativer til Jira og Asana?
Ja, og flere har opgavelister, tavler og gantt. Valget afgøres mere af kontraktpart, placering af data og mængden af historik, der skal med, end af funktionerne. Læs Europæiske alternativer til Jira og Asana.
Hvad skal vi tage stilling til ved OpenProject?
OpenProject er åben kode fra et selskab i Berlin og findes både i selskabets sky og til egne servere. I skal vælge mellem de to skyer eller egen drift, og I skal vælge den udgave, der dækker jeres behov. Læs OpenProject i en virksomhed.
Hvad ændrer det, når projektværktøjet også fakturerer timer?
Så er værktøjet en del af bogholderiet, og skiftet bliver et økonomiprojekt. Ud over ejer og hosting skal I se på, om systemet er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og hvordan det arbejder sammen med økonomisystemet. Læs Projektstyring med timer og fakturering.
Kan projekthistorikken flyttes til et nyt værktøj?
Ja, men sjældent fuldstændigt. Opgaver og beskrivelser plejer at komme med, mens vedhæftede filer, kommentarer, relationer og automatik ofte falder fra. Afgør derfor først, hvor meget der overhovedet skal flytte. Læs Flyt projekthistorikken: opgaver, bilag og automatik.
Økonomi og regnskab
Hvem ejer e-conomic og Dinero?
Begge leveres af Visma-selskaber i Danmark, og Visma ejes ifølge sin egen historik af en gruppe investorer med Hg i spidsen. Artiklen stiller kontraktparten på Erhvervsstyrelsens fortegnelse op mod ejerkæden pr. 7. november 2026 uden at foretrække nogen ejere. Læs Hvem ejer jeres økonomisystem?.
Kan vi frit vælge et europæisk regnskabsprogram?
Nej, bogføringsloven sætter rammen, før ejeren kommer ind i billedet. Skal I efter loven bogføre digitalt, skal programmet være registreret hos Erhvervsstyrelsen eller på egen hånd leve op til loven. En registrering siger intet om, hvorvidt programmet passer til jer. Læs Derfor bestemmer dansk lov, hvilket regnskabsprogram I kan vælge.
Må vi bruge et økonomisystem, der ikke står på fortegnelsen?
Ja, men så hviler ansvaret for at opfylde bogføringskravene i BEK nr. 205/2024 på jer. Det kan være relevant for et udenlandsk koncernsystem, et system bygget til jer eller et ERP, der ikke er anmeldt herhjemme. Tag det konkrete med revisor. Læs Systemer uden for fortegnelsen: eget system og udenlandske løsninger.
Hvad skal et alternativ til Business Central kunne?
Det skal være registreret eller opfylde bogføringskravene selv, og det skal kunne overtage de opgaver, BC i dag løser sammen med resten af Microsofts pakke. Begynd med at tælle op, hvad systemet laver hos jer, og hvem der har tilpasset det. Læs Alternativer til Business Central.
Hvad skal vi være opmærksomme på ved alternativer til e-conomic?
Flere registrerede alternativer har selv en ejer i udlandet, og ét af dem deler ejer med e-conomic. Vil I skifte på grund af ejerskabet, skal kæden slås op for hvert alternativ, før funktionerne sammenlignes. Læs Alternativer til e-conomic.
Skal en lille virksomhed skifte fra Dinero eller Billy?
Næppe, hvis ejeren er hele begrundelsen. De to har udenlandske ejere længere oppe, og det har de fleste alternativer også, mens overgangen koster tid, som en enkeltmandsvirksomhed kan mærke. Læs Alternativer til Dinero og Billy.
Hvem ejer Uniconta, Xledger og Visma.net?
De tre har en dansk udbyder på fortegnelsen. Bag dem står en tysk kapitalfond, en ejerkreds, som Xledger ikke oplyser, og en norsk koncern ejet af investorer under ledelse af Hg. Hvor systemerne hostes, har ingen af selskabernes egne kilder kunnet vise. Læs Uniconta, Xledger og Visma.net til den mellemstore virksomhed.
Hvem er vores kontraktpart, hvis vi vælger Odoo?
Det kan være det belgiske Odoo-selskab eller en dansk partner, for Odoo står seks gange på fortegnelsen fordelt på fem udbydere. At vælge Odoo er derfor to valg: produktet og leverandøren. Ingen partner anbefales. Læs Odoo i Danmark: flere registreringer, flere leverandører.
Hvornår i året er det lettest at skifte økonomisystem?
Typisk ved starten af et nyt regnskabsår, når det forrige er lukket eller i hvert fald afstemt. Midt i året kræver en skæringsdag for åbne poster og saldi og en dokumentation af, hvordan de to systemer hænger sammen. Lav planen med revisor. Læs Skift af økonomisystem: hvornår i året?.
Skal hele historikken med over i det nye økonomisystem?
Nej, ikke nødvendigvis. Femårsreglen gælder fortsat fra udgangen af hvert regnskabsår, og ved skift mellem to registrerede systemer skal den tidligere udbyder gemme posteringer og bilag. I kan derfor vælge, hvor meget der flytter, så længe resten kan findes. Læs Bilag og historik: det, der skal med, og det, der skal gemmes.
Hvad stopper oftest dagen efter et skifte af økonomisystem?
Forbindelserne til omverdenen: e-faktura via Nemhandel, banken og de systemer, der leverer data. Sæt dem op og test dem, inden det gamle system lukker, og flyt registreringen i Nemhandel med. Læs E-faktura, bank og integrationer, når økonomisystemet skifter.
Løn, HR og tid
Er vores lønsystem dansk ejet?
Måske ikke. De fleste lønsystemer herhjemme er bygget i Danmark, men flere har nu en ejer i udlandet. Artiklen følger kæden for fem eksempler pr. november 2026 og viser, hvor den ikke kan følges i selskabernes egne kilder. Læs Hvem ejer jeres lønsystem?.
Hvorfor er der så få europæiske lønsystemer at vælge imellem?
Løn skal hver måned tale med danske registre og følge danske frister og dansk ferielov. Det gør udvalget lokalt, og derfor drejer det europæiske spørgsmål sig for løn mest om ejeren bag et system bygget herhjemme. Læs Derfor er løn svær at flytte til et europæisk system.
Hvad ændrer et skifte væk fra Danløn?
Alternativerne er også bygget i Danmark og adskiller sig mest på ejer, hosting og prismodel. Selve lønkørslen ændres ikke, for de danske indberetninger er med i alle. Det, der skifter, er, hvem der styrer produktet, og hvor medarbejdernes data opbevares. Læs Alternativer til Danløn og lønservice.
Hvornår kan vi skifte lønsystem?
Vælg datoen efter jeres lønperioder, og få styr på feriesaldi, gamle indberetninger og adgang til det tidligere system, før den første løn køres i det nye. Ingen myndighed har beskrevet sådan et skifte, så tjeklisten er sitets egen. Læs Skift af lønsystem: årsskifte, feriepenge og historik.
Hvem ejer Planday?
Planday blev grundlagt i København i 2004 og blev i 2021 aftalt solgt til det newzealandske Xero. Overvejer I et alternativ, så afgør først, hvilket led i målestokken I vil ændre, og dernæst hvad vagter, timesedler og løn kræver i overgangen. Læs Vagtplan og Planday: ejer og alternativer.
Skal vi have et system til tidsregistrering?
Ja. Fra 1. juli 2024 skal hver lønmodtagers daglige arbejdstid måles i et system, som er objektivt, pålideligt og tilgængeligt, og registreringerne gemmes i fem år. Loven peger ikke på et produkt. Spørg arbejdsgiverorganisation eller advokat, om jeres ansatte er omfattet. Læs Tidsregistrering: lovkrav og europæiske systemer.
Må vi flytte medarbejderdata til et nyt HR-system?
Som udgangspunkt ja, når oplysningerne bruges til samme formål på samme grundlag. Overgangen skal sikre, at kun de rette får adgang, at data slettes i det gamle system, og at oplysninger, der burde være slettet, ikke vender tilbage med importen. Formuleringen er forenklet. Læs Medarbejderdata, når HR-systemet skifter.
ERP, CRM og andre forretningssystemer
Hvem ejer de ERP-systemer, danske virksomheder vælger imellem?
Ejerne findes i Tyskland, Belgien, Norden og USA, og kapitalfonde ejer flere af systemerne. Et dansk ERP kan godt have en amerikansk ejer, så hver kæde skal læses. Artiklen dækker kun ejerleddet, og hosting og aftalepart må findes i tilbuddet. Læs Europæisk og dansk ERP: hvem ejer hvad?.
Er SAP et europæisk alternativ?
På ejerleddet, ja, for SAP er noteret på børsen i Tyskland og har spredt ejerskab. Hvor data ligger, og hvem der driver dem, afhænger af modellen og regionen i jeres ordre. Læs SAP er europæisk: er det svaret?.
Kan en dansk virksomhed bruge et open source-ERP?
Koden er åben, og systemet kan køre uden licensbetaling. Om det kan bruges i Danmark, afhænger af partneren, af tilpasningen til danske forhold og af registreringen efter bogføringsloven, og tilpasningen er ikke undersøgt i artiklen. Læs Open source-ERP i en dansk virksomhed.
Findes der et dansk CRM-system?
Et CRM, der er dansk på ejer, aftalepart og drift, har vi ikke kunnet dokumentere pr. november 2026. De nordiske eksempler har ejere og driftspartnere spredt over flere lande. Gør derfor ordet dansk til konkrete spørgsmål, før det bruges i valget. Læs Dansk og nordisk CRM: ejere og alternativer.
Findes der europæiske alternativer til Salesforce og HubSpot?
Ja, men de er sjældent europæiske på alle led samtidig. Vurdér ejer, aftalepart og hosting enkeltvis, og regn med, at flytningen af kundernes historik bliver det største arbejde. Læs Alternativer til Salesforce og HubSpot.
Hvad er det svære ved at skifte nyhedsbrevssystem?
Selve udsendelsen er let. Det svære er at bevare modtagerlister, samtykker og afmeldinger og jeres omdømme som afsender. Systemet rummer ofte mange persondata, så ejer og hosting vejer med. Læs Nyhedsbreve og marketing fra Europa.
Hvad er det svære ved at skifte helpdesksystem?
Det tunge er sagernes historik, de automatiske regler og de kanaler, kunderne bruger til at skrive til jer. Systemer med europæisk aftalepart og hosting findes både som abonnement og som open source til egen drift. Læs Kundeservice og helpdesk: alternativer til Zendesk.
Hvad følger med, når webshoppen flytter platform?
Domænet og betalingsaftalen er som regel jeres og flytter med. Arbejdet ligger i produktdata, ordrer, kundekonti, omdirigering af adresser og koblingen til lager og bogføring. Begynd med at finde ud af, hvad der er jeres eget. Læs Webshop: europæiske platforme.
Hvem ejer Penneo og esignatur?
Visma ejer Penneo, og svenske Scrive har købt esignatur. Vælger I en anden løsning til elektronisk underskrift, så se på ejerkæden, hostingen og tillidsstatus enkeltvis. Oplysningen er ingen bedømmelse af produkterne. Læs Digital underskrift: alternativer til DocuSign og Penneo.
Hvorfor er det svært at erstatte Power BI?
Rapporterne er bundet til pakken gennem login, deling i pakkens fildeling og chat, datakilder i den samme cloud og formler, som kun ét værktøj forstår. Spørgsmålet er, hvor meget af pakken de hænger på. Læs Rapportering uden Power BI: koblingen til pakken.
Har vi brug for et dokumenthåndteringssystem eller et fillager?
Et dokumenthåndteringssystem styrer versioner, godkendelser, opbevaringstid og hvad hvert dokument er, mens et fillager lægger filer i mapper. Forskellen afgør, om I har brug for et sådant system, og hvor tung overgangen bliver. Læs Dokumenthåndteringssystemer: hvad der adskiller dem fra et fillager.
Kan vi undvære Adobe eller Autodesk?
Ofte en del af abonnementet, sjældent hele det på én gang. Afgørende er jeres filer og det, kunder, trykkerier og partnere sender til jer og vil have retur. Begynd med at se, hvem der bruger hvilke programmer. Læs Grafik og CAD uden amerikansk abonnement.
Kan en ikke-amerikansk browser være virksomhedens standard?
Ja, når den kan styres centralt på alle maskiner. Den skal kunne konfigureres ens, holdes opdateret, låses på udvalgte punkter og fungere med login og fagsystemer. Emnet er smalt, og meget kunne ikke dokumenteres. Læs Browsere i virksomheden.
Er europæisk endpoint-beskyttelse også hostet i Europa?
Ikke altid. Flere europæiske leverandører kører deres administrationskonsol på en amerikansk cloud. Softwaren har vide rettigheder på hver maskine, så hvert led skal ses for sig i valget. Læs Endpoint-beskyttelse fra Europa.
Årsagen
Hvad flytter vi først, hvis årsagen er geopolitik?
Begynd med områder, hvor europæiske alternativer er modne, og hvor data og drift er mest sårbare. Lad de områder vente, hvor intet alternativ kan bære forretningen, og skriv begrundelsen ned. Læs Årsagen er geopolitik: det flytter I først.
Er en prisstigning grund nok til at skifte?
Sjældent i sig selv. Et skifte giver mening, hvor behovet dækkes af alternativet, og arbejdet med at komme over er lille målt mod de løbende betalinger. Er overgangen stor, giver tiltag uden et skifte ofte mere. Læs Årsagen er prisen: her giver skiftet mening, og her gør det ikke.
Kan vi tage én del ud af pakken og bruge et europæisk alternativ?
Det kan I, men spørg, om pakken bliver billigere, og hvad delen trækker med sig. Bliver pakken ikke billigere, og trækker delen meget med, betaler I dobbelt og får mere arbejde. Læs Årsagen er bundling: at tage én ting ud af pakken.
Findes der et system, der ikke kan blive opkøbt?
Stort set alle leverandører kan skifte ejer, også den, I flytter til. Brug ejerformen som kriterium, og se på, hvor let ejerskabet kan handles, og hvordan I står efter et salg. Stiftelse, spredte ejere og åben kode giver hver sit svar, og ingen er en garanti. Læs Ejerskifte som anledning: findes der et alternativ, der ikke kan købes samme vej?.
Kræver GDPR, at vi skifter amerikanske leverandører ud?
Sjældent. De fleste krav drejer sig om dataenes placering, adgangen til dem og aftalens indhold, og meget kan klares uden skifte. Først når et krav nævner ejeren, jurisdiktionen eller et bestemt land for data og drift, falder produkter reelt ud. Læs Årsagen er compliance: hvad kravet reelt kræver.
Udløseren
Hvornår skal alternativet være afprøvet før en fornyelse?
Før den sidste dag, hvor nuværende aftale kan siges op, og den ligger ofte et godt stykke før fornyelsen. Regn baglæns fra fristen, og læg afprøvning, pilot og beslutning ind med luft. Læs Fornyelsen nærmer sig: hvornår skal alternativet være afprøvet?.
Hvad gør vi, når en kunde kræver en europæisk leverandør?
Alternativet skal opfylde de led, kravet nævner, og kun i systemer, der rører kundens data. Hosting i EU kan ofte klares uden ny ejer, mens et krav om europæisk ejer eller aftalepart udelukker langt flere produkter. Læs Kunden kræver europæisk: hvilket alternativ dækker kravet?.
Hvornår skal ejerskabet med i kravene til et nyt system?
Mens valget står på. Det koster få timer at føje ejer, aftalepart og hosting til kravene, og bagefter kræver det et helt nyt skifte at rette et valg, hvor de manglede. Læs I skal alligevel have nyt system: kig på ejeren nu.
Kan vores IT-partner vurdere et alternativ til det, partneren selv sælger?
Ikke alene, hvis partneren tjener på licenser, drift og kurser i det system, I overvejer at forlade. Enhver vurdering påvirkes af, hvad den kan koste eller give den, der laver den. Spørg partneren åbent, og få også en uden egen interesse til at se på alternativet. Læs Jeres IT-partner sælger det, I vil væk fra.
Kan vi undersøge et skifte, uden at nogen ved det?
Det meste. Aftaler, licenser, jeres data og alternativernes ejere kan undersøges uden at inddrage leverandør, IT-partner eller ansatte. Først når rigtige brugere skal prøve noget, eller opsætningen skal kortlægges i detaljer, bliver det svært. Læs Undersøg et skifte i stilhed.
Jeres IT-modenhed
Hvilket alternativ passer til en virksomhed uden IT-afdeling?
En færdig tjeneste, som andre driver, og helst hos få leverandører. Start med at afklare, hvem I ringer til, når noget går i stå, og vælg produktet bagefter. Læs Alternativer til en virksomhed uden IT-afdeling.
Hvordan forbereder IT-chefen sig, før direktionen spørger?
Ved at samle et kort grundlag med dato for de vigtigste systemer, uden budget og styregruppe. Det skal vise, hvor afhængige I er, hvor der findes et realistisk alternativ, og hvad en overgang vil kræve af tid og mandskab. Læs Når IT-chefen vil undersøge det, før direktionen spørger.
Kan vi drive europæiske alternativer selv med egne IT-folk?
En del, især dem med åben kode, forudsat at nogen kan tage sig af opdatering, overvågning og gendannelse, også om aftenen. Spørgsmålet er, om I kan holde det kørende i mange år, også under ferie og spidsbelastning. Læs Alternativer, I kan drive selv med egne IT-folk.
Skal en gruppe med flere selskaber vælge samme alternativ?
Vælg i fællesskab dér, hvor selskaberne deler domæne, login og samarbejde, og lad dem vælge hver for sig, hvor kunder, regler eller bogføring er forskellige. Det tidskrævende er at aftale, hvem der træffer beslutningen, og hvem der skriver under. Læs Alternativer i flere selskaber: ét valg eller flere?.
Platform
Hvor begynder vi, når hele huset kører på Microsoft?
Med de dele, der er mindst flettet ind i resten, og med login og styring af pc’er som de sidste. Hvordan tingene er koblet hos jer, afgør den endelige rækkefølge. Læs Hele huset på Microsoft: rækkefølgen.
Hvor begynder vi, når hele huset kører på Google?
Eksportér først dokumenterne til almindelige filformater, og test dem i alternativet, før mail og login flytter. Googles dokumenter findes kun i browseren, indtil de eksporteres, og her dukker de fleste overraskelser op. Læs Hele huset på Google: rækkefølgen.
Regulerede brancher
Hvad betyder DORA for en finansiel virksomhed, der skifter leverandør?
Den nye leverandør falder ind under de samme DORA-krav som den tidligere. Understøtter systemet en kritisk eller vigtig funktion, skal leverandøren vurderes før aftalen, kontrakten have bestemte punkter og der være en exitstrategi, selv når skiftet skulle mindske afhængigheden. Det er vores læsning og ikke juridisk rådgivning. Læs Finansielle virksomheder: skift af kontorpakke og forretningssystemer under DORA.
Hvorfor er valget af IT-leverandør et fagligt spørgsmål for advokater og revisorer?
Fordi klienternes oplysninger ligger hos leverandøren, og tavshedspligten kræver fortrolighed. Reglerne nævner ikke cloud, men I skal kunne forklare, at valget lever op til kravet, også hvad angår ejeren og de lande, hvis myndigheder kan kræve adgang. Teksten er ikke gennemlæst af en advokat. Læs Advokater og revisorer: tavshedspligt og valg af leverandør.
Hvad skal en privat klinik tænke på ved et skifte af mail?
Helbredsoplysninger havner i mail og filer, selv om journalsystemet står for sig, og løsningen skal kunne bære dem. Udgangspunktet er krypteret afsendelse, en hosting, I kender, og en plan for den gamle mail. Reglerne er kun gengivet kort. Læs Private klinikker: alternativer uden for journalsystemet.
Kræver NIS2-loven, at vi skifter leverandør?
Nej, loven nævner ingen leverandører eller lande. Den kræver, at risikoen i forsyningskæden styres, og et europæisk alternativ er en ny leverandør, der skal vurderes på linje med andre kritiske. Et skifte kan fjerne én afhængighed og skabe en anden. Læs NIS2-virksomheder: hvad et skifte ændrer i leverandørstyringen.
Skal en reguleret kunde godkende, at vi skifter system?
Det kan kundens kontrakt kræve, når systemet indgår i leverancen, fx som varsel eller godkendelse af en ny underleverandør. Skiftet bliver dermed også et anliggende for kunden, og den nye kæde skal kunne fremvises på forhånd. Lad en jurist læse kontrakterne. Læs Underleverandør til en reguleret kunde.
Vejen over
Hvilket system skal vi flytte først?
Det, der har få afhængigheder, en klar gevinst, lille risiko, få brugere og en nem vej retur. Det er sjældent det mest omtalte system og tit et værktøj, få tænker på, som kan vise organisationen, at det kan lade sig gøre. Læs Hvad flytter I først?.
Hvordan laver vi en pilot, der kan bruges til en beslutning?
Fastlæg på skrift, hvornår piloten er bestået, før den går i gang, og lad rigtige brugere arbejde i alternativet med deres daglige opgaver. Den skal løbe så længe, at de sjældne opgaver også når at komme forbi. Ellers ender den i en mavefornemmelse. Læs Piloten: hvem, hvor længe og hvornår den er bestået.
Skal alt flyttes til et europæisk alternativ?
For mange er det mest realistiske at lægge det følsomme og de mest udsatte processer i en europæisk løsning og beholde resten. En sådan zone kræver en tydelig grænse og en aftale om, hvordan de to dele spiller sammen i hverdagen. Læs En europæisk zone ved siden af det, I har.
Hvordan får vi brugerne med over?
Fortæl præcist, hvad der ændrer sig på skærmen, giv dem en navngiven at spørge i de første uger, og følg op på, om det nye faktisk bliver brugt. Det er oftest vanerne, der får et skifte til at gå i stå. Læs Brugerne i overgangen til et nyt produkt.
Hvilke integrationer overses ved et systemskifte?
Typisk scanneren, der mailer dokumenter, formularen på hjemmesiden, fagsystemet, der skriver i regneark, og printeren, som bruger en gammel konto. Sjældent findes de i en oversigt, så se efter, hvad der rent faktisk sender og modtager i det nuværende system. Læs Integrationerne, ingen har skrevet ned.
Hvorfor går nogle tilbage efter et skifte?
De årsager, der er skrevet ned, handler især om samarbejdet udadtil, fagsystemer, der ikke passede, og brugere, der ikke kunne bruge det nye. Alle tre kan testes, før I vælger. Kilderne er få, og München bruges som eksempel uden en vurdering af beslutningen. Læs Når skiftet går galt: hvorfor nogle vender tilbage.
Hvem skal vi ringe til efter skiftet?
Det skal ligge fast, før I skifter: hvem medarbejderne går til, hvem der går videre til leverandøren, hvilket sprog der tales, hvor hurtigt der kommer svar, og hvem der ejer fejl mellem to leverandører. Med open source kan kode, drift og support ligge hos tre parter. Læs Hvem ringer I til? Support efter skiftet.
Hvordan vælger vi en migreringspartner?
Se på, om partneren er knyttet til et bestemt produkt, om den har lavet en lignende flytning før, og om I står på egne ben, når opgaven er slut. Få svarene på skrift, og lad dem tælle lige så meget som pris og tidsplan. Læs Sådan vurderer I en migreringspartner til programmerne.
Rådgivning
Hvad kan Nielco IT hjælpe med i valget af alternativ?
To ydelser hos Nielco IT kan bruges her, Jurisdiktions- og afhængighedsvurdering og Exit-rådgivning. Vurderingen finder ud af, hvor I er afhængige, og rådgivningen giver en plan for vejen over pr. kritisk system, som testes med jer. Flytningen udføres af andre. Læs Sådan kan I få hjælp.
Kan Nielco IT være med, når vi forhandler med en leverandør?
Det kan Nielco IT, som uvildig og uafhængig part uden forhandleraftaler. Juraen hører hos jeres egen jurist, og I træffer beslutningen. Læs Sådan kan I få hjælp.
Anbefaler sitet bestemte produkter?
Nej, produkterne står som daterede eksempler, beskrevet med de samme felter og uden rangering, og listerne er aldrig udtømmende. Konklusionen kan også være at blive. Læs Sådan bruger vi eksempler.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Find det spørgsmål, der ligner jeres situation mest, og læs artiklen bagved.
Læs også: Sådan kan I få hjælp · Ordliste
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Jurisdiktions- og afhængighedsvurdering hos Nielco IT
Overvejer I et europæisk alternativ?
Skriv kort, hvilket system I overvejer at skifte, og hvad der sætter spørgsmålet i gang. Så vender jeg tilbage. Rådgivningen er uvildig og uafhængig, og Nielco IT har ingen forhandleraftaler.
