LibreOffice i en virksomhed

LibreOffice kan bruges i en virksomhed uden licensbetaling, men stiftelsen bag yder ingen support, så det spørgsmål skal I selv løse. Afgørelsen står derfor mellem tre veje: at drive programmet selv, at købe en enterprise-udgave hos en partner eller at lade jeres IT-leverandør tage ansvaret.

Artiklen handler om LibreOffice som skrivebordsprogram på jeres egne maskiner. Writer er tekstbehandlingen, Calc er regnearket. Sammenligningen med andre kontorpakker står i alternativer til Word og Excel. Oplysningerne stammer fra stiftelsens egne sider i november 2026. Programmet er ikke afprøvet af os.

Hvem står bag

LibreOffice udgives af The Document Foundation, en almennyttig stiftelse efter tysk ret i Berlin under tilsyn af Berlins stiftelsesmyndighed. Bestyrelsen har syv navngivne medlemmer. En stiftelse ejes ikke af aktionærer, så den kan ikke købes op på samme måde som et selskab (vores forenkling).

Koden er under Mozilla Public License 2.0, og bidrag licenseres også under LGPL v3 eller senere. Den kan hentes, bruges og ændres af alle.

Målt efter de fem led i hvad der tæller som et europæisk alternativ er ejer og kode på plads. Kontraktpart, drift og support afhænger af, hvordan I køber.

Support er jeres eget valg

Stiftelsen skriver selv, at den ikke yder teknisk support til programmet. Til større organisationer henviser den til enterprise-udgaver fra partnere i økosystemet med servicegaranti og support. Navnet LibreOffice Enterprise dækker en familie af produkter fra forskellige partnere. Stiftelsen certificerer desuden konsulenter til migrering.

Det giver tre modeller, som hver har sin kontraktpart:

Uden aftale. I henter programmet fra stiftelsen og løser problemer selv eller via fællesskabets fora. Ingen kontraktpart.
Enterprise hos en partner. I køber en udgave med support og opdateringer i en aftalt periode. Kontraktparten er partneren, og målestokken skal bruges på den.
Via jeres IT-leverandør. Leverandøren installerer og vedligeholder programmet som en del af driften. Kontraktparten er den, I allerede har, og spørgsmålet er, hvad aftalen dækker.

Uden IT-afdeling er den første model sjældent nok. Med egne IT-folk kan den være det, hvis de har tid til opdateringer og fejl. Det står i alternativer, I kan drive selv med egne IT-folk.

Prismodel i ord

Programmet hentes uden licensbetaling. Enterprise-udgaver og supportaftaler betales hos partneren efter partnerens egen model. Det samme gælder certificeret hjælp til migrering. Hvad det koster at drive programmet uden licens, er beskrevet i open source uden licensbetaling.

Udrulning

Et skrivebordsprogram skal ud på hver maskine og holdes opdateret. Spørgsmålene er de samme som ved enhver anden software:

Hvem installerer, og med hvilket værktøj?
Hvilken udgave kører I, og hvor ofte opdateres den?
Hvilke indstillinger sættes centralt, fx standardformat og makrosikkerhed?
Hvordan får brugerne hjælp de første uger?

LibreOffice kan sættes til altid at gemme i et bestemt format for hver dokumenttype og til at advare, når en fil ikke gemmes i OpenDocument. Beslut indstillingen, før programmet rulles ud, så den er ens for alle. Hvilket format, der passer jer, afhænger af, hvor mange filer I udveksler med kunder.

Makroer fra Excel kan kun delvist køres. Stiftelsens hjælp kalder understøttelsen af VBA ufuldstændig. Ifølge hjælpen virker de almindelige mønstre for det meste, og noget kode skal rettes. Optællingen står i makroer og avancerede regneark.

To offentlige forløb som eksempel

To offentlige forløb bruges ofte som argument for og imod LibreOffice. Østrigs forsvar valgte det som standard, og Digitaliseringsministeriet afprøvede en browserudgave bygget på det. Begge er beskrevet på digital-suveraenitet.dk, den ene i sagen om Østrigs forsvar og den anden i artiklen om brugerne i et skift fra Office.

For en privat virksomhed kan de bruges som eksempler. Det danske forsøg endte uden en offentliggjort evaluering, så det fortæller intet om, hvad der virkede. Det, I kan tage med, er metoden: aftal på forhånd, hvem der vurderer, og hvad der tæller som bestået.

Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være

Skiftet kræver en beslutning om supportmodel, en udrulning, en central opsætning, en afprøvning på jeres egne dokumenter og oplæring. Sæt et timetal på hver af dem, både forsigtigt og rundhåndet. Hvis I vælger en partner, kommer deres pris oveni. Hvad der påvirker prisen, og hvordan I får et tilbud, står under pris og tilbud.

Lader I være at tage stilling til support, sparer I ingenting på lang sigt. Den første fejl, der stopper et vigtigt dokument, bliver løst af den, der har tid, og det er sjældent den rigtige.

Det skal I lade være med

At tage manglende licens som manglende omkostning · drift, opdatering og hjælp skal stadig betales i tid eller penge.
At rulle ud uden central opsætning · forskellige standardformater på hver maskine giver rod i filerne.
At bruge offentlige forsøg som facit · jeres dokumenter og brugere er nogle andre.

Det skal valget kunne vise

☐ Valgt supportmodel og kontraktpart med dato.
☐ Udgave, opdateringsrytme og hvem der opdaterer.
☐ Centrale indstillinger for format og makroer.
☐ Resultat af afprøvning på egne dokumenter.
☐ Hvem brugerne ringer til i de første uger.

Kilder

Senest gennemgået: november 2026.

Næste skridt

Vælg supportmodel, før I vælger udgave, og skriv kontraktparten ned med dato.

Læs også: Selv drive eller købe drift · Hvem ringer I til? Support efter skiftet

→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Jurisdiktions- og afhængighedsvurdering hos Nielco IT

Skrevet af John Nielsen, indehaver af Nielco IT. Selvstændig siden 2009 og mere end 30 års erfaring med IT‑sikkerhed. Om John Nielsen · LinkedIn

Overvejer I et europæisk alternativ?

Skriv kort, hvilket system I overvejer at skifte, og hvad der sætter spørgsmålet i gang. Så vender jeg tilbage. Rådgivningen er uvildig og uafhængig, og Nielco IT har ingen forhandleraftaler.