Europæiske alternativer

Makroer og avancerede regneark: det, der går i stykker

Makroer og avancerede regneark: det, der går i stykker

Makroer og avancerede regneark er de dyreste poster, når en virksomhed skifter væk fra Excel, fordi de skal findes, vurderes og ofte skrives om. LibreOffice kan køre en del VBA-kode, og resten skal rettes eller skrives om. Vælger I en anden kontorpakke, skal samme spørgsmål stilles til den.

Artiklen er en metode til at tælle posterne op, før I vælger kontorpakke. Den er fælles for alle alternativer. Hvor LibreOffice nævnes, er det, fordi dens hjælp beskriver grænsen konkret, pr. november 2026.

Hvorfor regnearkene er det tunge

Et almindeligt brev ser næsten ens ud i alle programmer. Et regneark, som en økonomimedarbejder har bygget over ti år, gør ikke nødvendigvis. Det kan rumme makroer, der henter data, knapper, der starter beregninger, pivottabeller, forbindelser til en database og formler, der kun findes i ét program.

Det er også de ark, som forretningen ikke kan undvære. Kalkulationen til tilbud, budgetmodellen, lønfordelingen og lagerlisten er typiske eksempler. Holder de ikke, holder skiftet ikke.

Det, LibreOffice selv skriver om VBA

LibreOffices hjælp, version 26.8, skriver, at understøttelsen af VBA er ufuldstændig og dækker en stor del af de almindelige mønstre. Understøttelsen omfatter de mest brugte objekter i Excels programmeringsflade, blandt andet områder, ark og projektmapper.

To praktiske detaljer følger af hjælpeteksten:

  • VBA-koden indlæses kun som kode, der kan køres, hvis indstillingen for kørbar kode er slået til under indlæsning og gemning. Ellers kommenteres den ud.
  • LibreOffice sætter en linje ind øverst i hvert modul, der slår VBA-understøttelsen til, og hjælpen skriver, at I kan blive nødt til at rette koden og udfylde det manglende med LibreOffices eget Basic.

Det er en ærlig beskrivelse. Nogle makroer kører uændret, nogle kræver små rettelser, og nogle skal skrives om. Hvilke der hører til hvilken gruppe, ved I først, når I har prøvet dem.

Trin 1: find dem

Begynd med en optælling. Den kan gøres i stilhed og kræver ingen beslutning om kontorpakke.

  1. Søg på fællesdrev og i fillageret efter filer med makroer. Makroer i Excel ligger typisk i filtyper, der ender på m, fx xlsm, og i ældre xls-filer.
  2. Spørg hver afdeling, hvilke regneark de ikke kan undvære. Det er sjældent de samme som dem, IT kender.
  3. Notér tilføjelser, der er installeret i Excel, og regneark, der henter data fra andre systemer.
  4. Skriv en ejer ud for hvert ark: den person, der ved, hvad det skal kunne.

Resultatet er en liste. Den er værdifuld, uanset om I skifter, fordi den viser, hvilke ark forretningen står og falder med.

Trin 2: sortér dem

Del listen i fire grupper:

  • Uden makroer. Almindelige ark med formler. Afprøv et udvalg, men forvent få problemer.
  • Enkle makroer. Optaget med makrooptageren eller få linjer kode. Prøv dem i det nye program.
  • Tunge makroer. Lange moduler, formularer, forbindelser til databaser eller andre programmer. Skal vurderes af en, der kan læse koden.
  • Forældede ark. Ark, ingen har brugt i et år, eller som et system allerede gør det samme som. Dem kan I lade ligge.

Gruppen med forældede ark er ofte større end ventet. Den giver også en gevinst, uanset hvilket valg I træffer.

Trin 3: beslut, hvem der omskriver

For hvert tungt ark er der fire veje:

  • Ret koden til, så den kører i det nye program.
  • Skriv funktionen om i det nye programs eget makrosprog.
  • Flyt funktionen til et fagsystem eller økonomisystem, der kan det samme.
  • Behold Excel til netop det ark, mens resten flytter.

Den sidste vej er et legitimt valg. En delt løsning, hvor få brugere beholder Excel, kan være billigere end at skrive en kompleks model om. Det står i fagsystemet kræver Office og i en europæisk zone ved siden af det, I har.

Hvem der skriver om, er et spørgsmål om kompetence. Er det en ekstern, skal opgaven beskrives ark for ark, og det nye ark skal afprøves af den, der ejer det gamle.

Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være

Optællingen tager en til to dage for en person, der kender drevene, plus en time pr. afdeling. Sorteringen kræver en, der kan læse makroer. Omskrivningen er den post, der varierer mest: vurder hvert tungt ark for sig med et lavt og et højt timetal, og læg tid til afprøvning hos ejeren oveni. Kroner sætter I selv på i jeres eget ark.

Springer I optællingen over, opdager I arkene, når de går i stykker. Det sker typisk ved månedsafslutning eller et tilbud med frist, og så bliver løsningen at installere Excel igen. Det koster både tid og troværdighed for skiftet.

Det skal I lade være med

  • At antage, at alle makroer kører · hjælpen siger selv, at understøttelsen er delvis.
  • At lade IT tælle alene · afdelingerne kender de ark, der bærer hverdagen.
  • At omskrive forældede ark · ryd ud, før I bruger tid på at flytte.
  • At afvise en delt løsning af princip · nogle få ark kan godt blive, hvor de er.

Det skal valget kunne vise

  • ☐ En liste over ark med makroer og forbindelser med ejer.
  • ☐ Sortering i fire grupper.
  • ☐ En vej for hvert tungt ark og hvem der står for den.
  • ☐ Afprøvning af de vigtigste ark i det nye program, godkendt af ejeren.
  • ☐ En beslutning om, hvem der eventuelt beholder Excel.

Kilder

Senest gennemgået: november 2026.

Næste skridt

Bed hver afdeling om de tre regneark, de mindst kan undvære, og begynd listen med dem.

Læs også: LibreOffice i en virksomhed · Integrationerne, ingen har skrevet ned

→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Jurisdiktions- og afhængighedsvurdering hos Nielco IT

Skrevet af John Nielsen, indehaver af Nielco IT. Selvstændig siden 2009 og mere end 30 års erfaring med IT‑sikkerhed. Om John Nielsen · LinkedIn

John Nielsen, Nielco IT

Overvejer I et europæisk alternativ?

Skriv kort, hvilket system I overvejer at skifte, og hvad der sætter spørgsmålet i gang. Så vender jeg tilbage. Rådgivningen er uvildig og uafhængig, og Nielco IT har ingen forhandleraftaler.

Tak for din henvendelse. Jeg vender tilbage hurtigst muligt.