Et europæisk alternativ er et produkt, hvor de led, I selv har udpeget som vigtige, ligger i Europa. Der findes ingen fælles definition af europæisk software, så I må se på fem led hver for sig: ejeren, kontraktparten, hostingen, driften og supporten og koden.
Det lyder omstændeligt, og det er den eneste måde at sammenligne på. Et produkt kan have et europæisk hovedkontor og køre på en amerikansk cloud. Et andet kan være udviklet i et EU-land og være solgt til en ejer et helt andet sted. Ser I kun på ét led, kan to produkter ligne hinanden, selv om de står meget forskelligt.
De fem led
Ejeren. Hvem ejer selskabet øverst i kæden? Det er det led, der kan ændre sig fra den ene dag til den anden ved et salg. Ejerskabet slås op i selskabets egne meddelelser og årsrapporter og noteres med dato.
Kontraktparten. Hvilket selskab står på jeres aftale, og hvilket lands ret gælder? Kontraktparten kan være et dansk datterselskab, en forhandler eller et selskab i et helt tredje land. Det er kontraktparten, I kan stille krav til, og den, der skal udlevere jeres data.
Hostingen. Hvor står serverne, og hvem ejer dem? Mange europæiske tjenester lejer plads hos en stor cloududbyder. Det står typisk i listen over underleverandører eller underdatabehandlere.
Drift og support. Hvem passer systemet, og hvorfra? Driften kan ligge hos producenten, hos en partner eller hos jer selv. Support kan komme fra et andet land end hostingen, og fjernadgang til jeres data er et led for sig.
Koden. Hvem udvikler produktet, og under hvilken licens? Åben kode giver andre mulighed for at drive og videreudvikle produktet, hvis det oprindelige selskab forsvinder. Lukket kode binder jer til den, der ejer den.
Hvorfor ét led ikke er nok
Et alternativ kan være europæisk på ét led og ikke på et andet, og sådan er de fleste. Det gør det nødvendigt at beslutte, hvilke led der betyder mest for netop jer, før I sammenligner produkter.
Frygter I, at en fremmed stat kan forlange jeres data udleveret, vejer ejer, kontraktpart og hosting tungest. Er bekymringen, at en leverandør forsvinder eller hæver prisen, vejer koden og muligheden for en anden driftspartner mere. Er det et kundekrav, så læs kravet ordret, for mange kundekrav handler om, hvor data ligger, og siger intet om ejeren.
Begrebet jurisdiktion, altså hvilket lands love og myndigheder der har magt over et selskab eller en server, forklares på digital-suveraenitet.dk under de tre lag. Her bruger vi det kun som et af de spørgsmål, I stiller i valget.
Det, leverandøren selv skal oplyse
For cloudtjenester har Data Act (dataforordningen) fra 12. september 2025 en regel, der hjælper med netop denne målestok. Efter art. 28 skal udbyderen på sin hjemmeside fortælle, hvilket lands regler dens infrastruktur hører under, og hvordan den værner data, der ikke er personoplysninger, mod adgang fra fremmede staters myndigheder. Vi bruger det som et sted at begynde. Oplysningen er udbyderens egen, og den siger intet om ejeren over udbyderen.
Resten finder I i aftalen, i listen over underdatabehandlere, i selskabets meddelelser og i årsrapporten. Kan et led ikke belægges, skriver I det ned som ukendt. Et ukendt led er også en oplysning.
Europa er ikke ét sted
Tre europæiske lande uden EU-medlemskab, Schweiz, Storbritannien og Norge, står forskelligt, når det gælder persondata. Det har vi samlet i Schweiz, Storbritannien og Norge. Beslut på forhånd, om I mener EU, EU og EØS eller Europa i bredere forstand, og skriv det ind i jeres krav. Ellers kommer diskussionen midt i valget.
Tænkt eksempel
En tænkt handelsvirksomhed vil flytte sine filer til en europæisk tjeneste. Den finder to kandidater. Den første er udviklet i Tyskland, ejet af stifterne og hostet hos en amerikansk cloududbyder i Frankfurt. Den anden er åben kildekode, drevet af en dansk partner i et dansk datacenter, mens selve projektet er udviklet af et selskab, der er ejet af en kapitalfond. Ingen af dem er europæisk på alle fem led. Virksomheden beslutter, at kontraktpart og hosting vejer tungest, fordi en kunde har spurgt til netop dem, og så falder valget lettere. Eksemplet er tænkt og viser kun, hvordan prioriteringen gør sammenligningen mulig.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
At gennemgå de fem led for ét produkt tager typisk nogle timer for den, der kender systemet: aftalen, underdatabehandlerlisten, selskabets egen side om ejerskab og den seneste årsrapport. Er der en partner imellem, skal den også spørges. Gør I det for to eller tre kandidater, er I et godt stykke inde i valget.
Uden gennemgangen vælger I på navn, sprog og hjemmeside. Det kan gå godt, men risikoen er, at I flytter til et produkt, der er europæisk på det led, I mindst bekymrer jer om. Så har I betalt for et skifte, der ikke løser det, I ville løse, og I står med et nyt skifte foran jer.
Det skal I lade være med
- At tage landet i adressen som svar · adressen fortæller, hvor kontoret ligger, og intet om de fire andre led.
- At kræve europæisk på alle led uden at vide hvorfor · det udelukker produkter, der løser jeres reelle behov.
- At glemme datoen · ejer og hosting kan ændre sig, så hvert svar gælder fra den dag, det er slået op.
Det skal valget kunne vise
- ☐ Hvilke af de fem led I prioriterer, og hvorfor.
- ☐ Ejer, kontraktpart, hosting, drift og kode for hver kandidat, med kilde og dato.
- ☐ De led, der ikke kunne belægges, skrevet ned som ukendte.
- ☐ Hvad I mener med Europa: EU, EØS eller bredere.
Kilder
- Forordning (EU) 2023/2854 (Data Act): art. 28 og art. 50.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Skriv de fem led op som kolonner, og udfyld dem for det system, I har i dag. Så har I et udgangspunkt at sammenligne alternativerne med.
Læs også: Dansk navn, udenlandsk ejer · Sammenligningsarket
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Jurisdiktions- og afhængighedsvurdering hos Nielco IT
