At skifte økonomisystem koster mest i det, der hænger på systemet: revisor, integrationer, bank, e-faktura og historik. Licensen er sjældent den store post. Derfor kan et ejerskifte hos leverandøren alene sjældent bære et systemskifte, medmindre der er andre grunde til at flytte.
Posterne gennemgås her sammen med de regler, der rammer dem, læst 7. november 2026. Den er ingen rådgivning om bogføring. Spørgsmål om jeres egen bogføring hører til hos jeres revisor, og reglerne står hos Erhvervsstyrelsen.
Det, reglerne giver jer
Bogføringsloven skelner mellem registrerede og ikke-registrerede digitale bogføringssystemer. Erhvervsstyrelsen fører en fortegnelse over de registrerede, og den talte 106 systemer, da vi læste den 7. november 2026. Ordet er registreret. Fortegnelsen viser udbyderen af systemet og siger intet om ejeren over den.
For registrerede systemer giver bekendtgørelsen om digitale standardbogføringssystemer tre ting, der betyder noget for et skifte.
En standardfil. Systemet skal kunne danne en fil efter myndighedernes standard med transaktioner og bilag, eksportere den til en anden udbyder og indlæse en sådan fil. Erhvervsstyrelsen kalder standarden SAF-T. Det er den regel, der tydeligst sikrer, at data kan flyttes mellem registrerede systemer.
Opbevaring efter skiftet. Den gamle udbyder skal efter en ændring fra september 2026 blive ved med at gemme jeres bogføring og bilag, så de stadig findes fem år efter det regnskabsår, de stammer fra, også selv om I har flyttet alt til et nyt system. Hvordan I får adgang til den gamle kopi efter ophør, står ikke i bekendtgørelsen. Det er jeres aftale.
Bankafstemning og e-faktura. Systemet skal kunne afstemme med bankkontoen og sende og modtage e-faktura gennem den fælles infrastruktur, Nemhandel.
For ikke-registrerede systemer skal I efter en anden bekendtgørelse kunne danne en SAF-T-fil. Import kræves ikke. Hvilken type jeres nuværende og kommende system er, slår I op i fortegnelsen.
Posterne
Revisor. Revisor skal have adgang til det nye system og til historikken i det gamle. Tidspunktet for skiftet i forhold til regnskabsåret, moms og årsafslutning er et spørgsmål til revisor. Vi har ingen regel, der siger, hvornår det er klogest. Mange revisorer har erfaring med bestemte systemer, og det kan påvirke både tid og pris for deres arbejde.
Integrationer. Webshop, lager, løn, tidsregistrering, rejseafregning og bankforbindelse kan alle være koblet på. Hver integration skal findes i det nye system, bygges om eller erstattes af en manuel arbejdsgang. Det er ofte den største post.
Bank. Bankforbindelsen skal sættes op igen, og afstemningen skal virke fra første dag.
E-faktura. Erhvervsstyrelsens vejledning fra september 2026 anbefaler, at virksomheden selv ejer sit endepunktsnummer i Nemhandel, så det kan følge med over i et andet system, og den siger, at en ny udbyder ikke er forpligtet til at sætte en omregistrering i gang. Spørg begge udbydere, hvordan jeres registrering flyttes. Der findes ingen trin-for-trin-beskrivelse fra myndighederne.
Historik. Hvor meget historik skal med? Åbne poster og saldi skal. Detaljer fra tidligere år kan ofte blive i det gamle system, hvis adgangen er sikret. Det er en afvejning af importarbejde mod adgang.
Kontoplan og opsætning. Kontoplan, momskoder, dimensioner, rapporter og godkendelsesgange skal sættes op. Det er arbejde for den, der kender regnskabet.
Oplæring. Bogholderi, ledelse og andre, der godkender eller trækker rapporter.
Perioden med to systemer. Et skifte midt i et regnskabsår kan betyde, at begge systemer bruges en tid.
Når ejerskifte ikke er grund nok
Er grunden til at overveje et skifte, at leverandøren har fået en ny ejer, så sammenhold det med posterne ovenfor. Ofte ender regnestykket med, at I får mest ud af at sikre eksport og adgang til historik i den nuværende aftale og tage ejeren med i kravene, næste gang I alligevel skal vælge. Så er ejeren ét kriterium blandt flere, når valget alligevel skal træffes. Hvem der ejer systemerne på markedet, står i hvem ejer økonomisystemet. Hvad I kan gøre, hvis prisen stiger, er beskrevet på vendor-lock-in.dk.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
Regnestykket kræver en liste over integrationer, en samtale med revisor, en prøveeksport af standardfilen og svar fra begge udbydere om e-faktura og adgang til historik. Regn med tre til fem dage for en virksomhed med nogle få integrationer, spredt over et par uger. Hver post får et timetal i to versioner, et lavt og et højt skøn.
Uden forarbejdet bliver skiftet let planlagt på licensen og en hjemmeside. Så viser posterne sig undervejs, ofte midt i en momsperiode, og nogen skal rette til i hånden.
Det skal I lade være med
- At planlægge skiftet uden revisor · tidspunktet og historikken er revisors felt.
- At kalde et system godkendt · loven siger registreret.
- At glemme e-faktura-registreringen · fakturaer kan ende i det gamle system.
Det skal valget kunne vise
- ☐ Om nuværende og nyt system er registreret, med dato for opslaget.
- ☐ En prøveeksport af standardfilen.
- ☐ En liste over integrationer, og hvad der sker med hver.
- ☐ Hvordan I får adgang til historikken i det gamle system.
- ☐ Revisors vurdering af tidspunktet.
Kilder
- Erhvervsstyrelsen, fortegnelse over registrerede bogføringssystemer
- Bogføringsloven, lov nr. 700 af 24. maj 2022: §§ 15, 16 og 20.
- Bekendtgørelse nr. 97 af 26. januar 2023 med ændring ved bekendtgørelse nr. 811 af 22. september 2026
- Bekendtgørelse nr. 205 af 29. februar 2024: § 5.
- Erhvervsstyrelsen, vejledning om e-fakturering i registrerede systemer
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Bed jeres nuværende udbyder om en prøveeksport af standardfilen, og vis den til revisor. Det svarer på det første spørgsmål om historikken.
Læs også: E-faktura og bank i skiftet · Hvem ejer økonomisystemet?
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Exit-plan og exit-rådgivning hos Nielco IT
